Statsledere fra hele verden samlet på klimatopmødet COP21 i Paris i 2015, hvor Parisaftalen blev vedtaget.
UNclimatechange. CC BY 2.0. Wikimedia Commons.
.jpg){kind=link}
Parisaftalen er en global klimaaftale under FN's klimakonvention. Den blev vedtaget 12. december 2015 på klimatopmødet COP21 i Paris og trådte i kraft 4. november 2016. Næsten alle verdens lande er med, i alt 195 parter.1
Mål og nationale bidrag
Aftalens artikel 2 fastslår, at landene skal holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under to grader over det førindustrielle niveau og arbejde for at begrænse den til 1,5 grader. Artikel 4 siger, at der i anden halvdel af århundredet skal være balance mellem menneskeskabt udledning og optag af drivhusgasser. Hvert land fastsætter selv sit bidrag til aftalen, kaldet et nationalt bestemt bidrag, på engelsk Nationally Determined Contribution, NDC. Bidragene skal opdateres hvert femte år, og hvert nyt bidrag skal være mere ambitiøst end det forrige. Aftalen er bindende i den forstand, at landene skal melde mål ind og rapportere, men selve målene i NDC'erne kan ikke håndhæves med sanktioner.2
Global status og klimafinansiering
Hvert femte år gør landene status over verdens samlede fremskridt, kaldet global stocktake. Den første globale stocktake blev afsluttet på COP28 i Dubai i 2023. Rige lande lovede 100 milliarder dollar om året i klimafinansiering til udviklingslande. På COP29 i Baku i 2024 blev et nyt mål vedtaget, nemlig mindst 300 milliarder dollar om året inden 2035. USA meldte sig ud af aftalen under præsident Trump, hvilket fik virkning i 2020. Landet vendte tilbage i 2021, men meldte sig ud igen i januar 2025.1
Forskellen på 1,5 og to grader
Ifølge FN's klimapanel forventes 70 til 90 procent af de tropiske koralrev at forsvinde ved en opvarmning på 1,5 grader. Ved en opvarmning på to grader forventes over 99 procent at forsvinde.3 Med de politikker, landene fører i dag, peger verden mod omkring 3,1 graders global opvarmning i 2100.4
Se også: COP, FN's klimakonvention, Global opvarmning, Drivhusgas, Kulstofneutral