Søgeresultater

Metan

… Metan er en drivhusgas som skabes både naturligt og af mennesker. Den kemiske formel er: CH 4 Analyser af iskerner har vist, at koncentrationen af metan i atmosfæren i dag er mere end dobbelt så høj som før den industrielle revolution . Denne forøgelse er sandsynligvis menneskeskabt . Drivhuspotentialet for metan er betydeligt højere end for CO 2 , men metan er dog ikke tilstede i samme størrelsesorden i atmosfæren. Kilder til metan Vådområder er den største naturlige kilde til metan. I vådområderne er jorden mættet med vand og koncentrationen af ilt er …

Kuldioxid-ækvivalent

… er et tidsafhængigt mål for strålingspåvirkning . Den måler således den effekt udledningen af en bestemt gas vil have i løbet af 100 år sammenlignet med effekten af en tilsvarende mængde CO 2 vil have i samme periode. For eksempel betyder det for metan , at der tages højde for dens højere drivhuspotentiale. Samtidig tages der i kuldioxid-ækvivalenten højde for, at metan over tid nedbrydes til CO 2 , som også er en drivhusgas. Kuldioxid-ækvivalenten for en gas findes ved at gange dens masse og drivhuspotentiale. For eksempel er drivhuspotentialet for metan over 100 år på 34. Det betyder, at kuldioxid-ækvivalenten for udledningen af en million tons metan er udledningen af 34 tons kuldioxid. Kuldioxid-ækvivalenten er derfor en praktisk måde at sammenligne forskellige former for emission , når man …

Biomasse

… kan fortsat erstattes med nye som plantes med samme formål. Biomasse er derfor en vedvarende energikilde. Når biomasse bliver brugt og uden at der planets nye afgrøder så bidrager biomasse dog til global opvarmning. De sker for eksempel ved afskovning når træer fældes for at bruge træet som biomasse og der ikke planets ny skov for at erstatte den gamle. Biomasse er særligt effektiv mod global opvarmning når den bruges i kraftværker til produktion af elektricitet. Det er fordi den relative mængde metan i forhold til CO 2 i udledninger fra kraftværker er lavere end når …

Fossilt brændstof

… En energikilde som for eksempel olie, naturgas eller kul, der er dannet fra resterne af døde planter og dyr over millioner af år. Fossile brændstoffer befinder sig under jordoverfladen. De består hovedsageligt af kulbrinter, altså kulstof og brint. Når de afbrændes, dannes der vand og kuldioxid . Brugen af fossile brændstoffer steg dramatisk op gennem det 20. århundrede, og verden er nu helt afhængig af energien fra fossile brændstoffer. I dag udgør de således mere end 80 …

Klimaændring

… . Der er sket en betragtelig stigning i udledningen af drivhusgasser siden den industrielle revolution . Stigningen skyldes menneskelige aktiviteter. Det meste af stigningen er en konsekvens af mere CO 2 i atmosfæren som følge af brugen af fossilt brændstof . Mængden af metan i atmosfæren er også steget meget siden industrialiseringen. I dag stammer over halvdelen af al metan-udledning fra menneskelige aktiviteter. En væsentlig del af klimaændringerne skyldes processer som både forekommer …

Tærskelværdi

Drivhusgas

… noget af denne langbølgede stråling og mindsker dermed varmetabet fra Jorden. Jordens atmosfære indholder adskillige drivhusgasser. De mest almindelige er vanddamp (bidrager med omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt), kuldioxid, metan og ozon . De er alle en naturlig del af atmosfæren, men nogle af dem tilføres også ved menneskelig aktivitet. Derudover er der andre menneskeskabte kemikalier, der ligeledes virker som drivhusgasser såsom CFC-gasser (forkortelse for …

Kulstofkredsløb

… af kulstof. Det kan være i atmosfæren . Det kan være en del af de landlevende dyr og planter eller deres biprodukter. Det kan være i havet, inklusiv i de planter og dyr som lever der. Endelig kan det også være i sedimenter, inklusiv i form af fossilt brændstof . De levende organismer i havet og på land kaldes sommetider for biosfæren . De forskellige reservoirer af kulstof er forbundet af forskellige udvekslingsveje. Dette kalds for kulstofkredsløbet. Kulstof flytter sig med tiden fra et reservoir … af kulstof som fjernes fra atmosfæren svarer til mængden der frigives tilbage til den, er der balance i systemet. Denne balance er blevet forrykket af menneskets aktivitet, særligt i perioden efter den industrielle revolution . Når mennesket udgaver fossilt brændstof fra sedimenterne og brænder det af i transportmidler eller som opvarmning, udledes der store mængder ekstra kulstof til atmosfæren. Det er dette ekstra bidrag, som giver de menneskeskabte klimaændringer og en forstærket drivhuseffekt. …

Landbrug

… i atmosfæren ikke. Landbruget indvirker også på klimaet . Der er udledning af kuldioxid fra de maskiner, man bruger i landbruget, og kvæg udleder store mængder metan , der også er en kraftig drivhusgas . Landbrug fylder også meget, og når for eksempel skov fældes for at gøre plads til dyrkning af jorden, ændres albedoen og mindre sollys sendes tilbage ud i rummet, hvilket resulterer i stigende temperaturer. Intensiv dyrkning reducerer også jordens evne til at fungere som kulstofafløb. Det betyder, …

Permafrost

… permafrostlag kan variere meget. I det nordlige Sibirien er laget op til 1500 m tykt. Stigende temperatur kan potentielt sætte gang i en positiv feedback -mekanisme, efterhånden som permafrosten tør. Frygten er at optøningen vil frigøre store mængder metan , som er en drivhusgas . Et andet problemer er, at i beboede permafrostområder afhænger stabiliteten af bygninger, veje og andre bygningsværker af den hårde frosne jord. … Permafrost …