Søgeresultater

Kulstofkredsløb

… af kulstof. Det kan være i atmosfæren . Det kan være en del af de landlevende dyr og planter eller deres biprodukter. Det kan være i havet, inklusiv i de planter og dyr som lever der. Endelig kan det også være i sedimenter, inklusiv i form af fossilt brændstof . De levende organismer i havet og på land kaldes sommetider for biosfæren . De forskellige reservoirer af kulstof er forbundet af forskellige udvekslingsveje. Dette kalds for kulstofkredsløbet. Kulstof flytter sig med tiden fra et reservoir … af kulstof som fjernes fra atmosfæren svarer til mængden der frigives tilbage til den, er der balance i systemet. Denne balance er blevet forrykket af menneskets aktivitet, særligt i perioden efter den industrielle revolution . Når mennesket udgaver fossilt brændstof fra sedimenterne og brænder det af i transportmidler eller som opvarmning, udledes der store mængder ekstra kulstof til atmosfæren. Det er dette ekstra bidrag, som giver de menneskeskabte klimaændringer og en forstærket drivhuseffekt. …

Klimaet og skoven

… De forskellige træarter har gennem millioner af år tilpasset sig hver deres specielle voksesteder og økologi. Især klimaforhold som temperatur , nedbør og vind har betydning for træers overlevelse og vækst . Hvordan påvirkes træer og skove af klimaændringer i Danmark? Klimaændringerne med højere middeltemperatur kan medføre længerevarende tørke, ekstreme temperaturer, usædvanligt milde vintre og ekstreme storme der truer træer og skove. Desuden øger en højere middeltemperatur risikoen for epidemier af udenlandske skadedyr der ikke har naturlige fjender i Danmark. Træer har generelt høj tilpasningsevne Træer har grundlæggende en stor tilpasningsevne til klimaændringer . Det er … over hundreder af år. Der er dog forskel på træarterne. Nogle har en relativt begrænset tilpasningsevne, mens andre har stor genetisk variation og tilpasningsevne. Danske løvtræarter kan have fordel af temperaturstigninger De fleste af danske skov træarter (fx bøg, eg, ask, ær, avnbøg og lind) befinder sig tæt på deres nordlige udbredelsesgrænse som især skyldes kulde. Disse træarter vil umiddelbart sagtens kunne tåle temperaturstigninger mellem 2 og 4 grader. Nogle arter kan endda få …

Kulstofneutral

… ved at plante træer, der fjerner CO 2 fra atmosfæren , hvor det ellers ville virke som en drivhusgas og bidrage til global opvarmning . Det gør det muligt for enkeltpersoner at kompensere for deres udledning af kulstof for eksempel fra forbrænding af fossilt brændstof . Det er også muligt at kompensere for emission ved at investere i projekter, der reducerer emission andre steder. Det kan for eksempel være ved at større forskellige former for vedvarende energi . Kulstofneutralitet kan også opnås ved …

Kulstofdræn

… landvegetation og i atmosfæren tilsammen. Landbrugsjord, der er intensivt dyrket, mister noget af sin evne til at indeholde kulstof. Alle disse processer er naturlige og vigtige i kulstofkredsløbet. Da et øget forbrug af fossile brændstoffer siden den industrielle revolution har ført til et betydeligt forøget indhold af CO 2 i atmosfæren, kan der være behov for at supplere de naturlige kulstofdræn med nogle menneskeskabte. Der er flere ideer til, hvordan kunstige kulstofdræn kan laves, og nogle er blevet testet …

Biomasse

… Levende og nyligt dødt biologisk materiale. I forbindelse med klimaændring refererer ordet ofte til disse materialer når de bruges som brændstof eller i industriel produktion af energi. Biomasse, i sammenhæng med produktion af energi, er plantemateriale der dyrkes for at producere biobrændsel eller til skabe elektricitet eller varme på kraftværker. Affald fra dyr og planter kaldes også biomasse når det bruges til at producere energi. Biologisk materiale der har været dødt længe, inklusiv det som bruges i fossilt brændstof , opfattes ikke som biomasse. Mange plante-arter, selv nogle arter af træer, kan bruges i produktionen af biomasse. Planter som gror hurtigt og er nemme at forarbejde foretrækkes. Brugen af biomasse i energiproduktion har gennem en periode været stigende. Biomasse er ofte en alternativ til fossilt brændstof. Biomasse er vedvarende energi og ofte også kulstof-neutralt . Fossilt brændstof er ingen af delene.. Biomasse er en del af kulstof-kredsløbet . Under væksten fjerner biomasse CO 2 fra atmosfæren gennem fotosyntese . Når biomassen …

Afskovning

… Den systematiske og vedvarende fjernelse af træer eller buske fra et landområde. Kaldes også for skovrydning. Afskovning betegner omdannelsen af en skov til en anden form for landskab når træer og andre planter fældes. Dette sker typisk for at skaffe byggematerialer eller brændsel. Derudover benyttes afskovede områder ofte til landbrug eller bebyggelser. Afskovning foretaget af mennesker er …

Grøn omstilling

… anden kemisk forbindelse, for eksempel ved kraftværker. Den indfangede CO 2 kan derefter lagres sikkert og holdes ude af atmosfæren. Udover de teknologiske tiltag kan den grønne omstilling også gøre brug af økonomiske og politiske tiltag. Handlen med CO2-kvoter sker for eksempel i henhold til internationale aftaler såsom Kyoto-aftalen. En stor del af menneskets udledning af drivhusgasser er afhængige af vores personlige valg i hverdagen. Ændringer i egne vaner og livsstil kan derfor hjælpe med at …

Fossilt brændstof

… En energikilde som for eksempel olie, naturgas eller kul, der er dannet fra resterne af døde planter og dyr over millioner af år. Fossile brændstoffer befinder sig under jordoverfladen. De består hovedsageligt af kulbrinter, altså kulstof og brint. Når de afbrændes, dannes der vand og kuldioxid . Brugen af fossile brændstoffer steg dramatisk op gennem det 20. århundrede, og verden er nu helt afhængig af energien fra fossile brændstoffer. I dag udgør de således mere end 80 …